Dokumenter afslører: Mærsk blev advaret af myndighederne flere dage før missilangreb

Flere dage før et Mærsk-skib blev angrebet med et missil nær Det Røde Hav i december, blev rederiet advaret af de danske myndigheder om store trusler for angreb i området. Missilangrebet var blot et ud af flere fra Houthi-bevægelsen i Yemen, der skabte stor kaos omkring Bab el-Mandeb-strædet ved Det Røde Hav, og de angreb også efterfølgende skibe fra Mærsk og andre rederier. Det førte til, at verdens største containerrederier indstillede fragten gennem de usikre farvande og i stedet sendte deres skibe syd om Afrika. En tur, som tager otte-ti dage mere. Det første missilangreb mod Mærsk var rettet mod skibet »Maersk Gibraltar« og skete den 14. december, da skibet var på vej gennem Bab el-Mandeb-strædet, der forbinder Det Røde Hav og Adenbugten. Men allerede den 12. december blev man gjort opmærksom på de alvorlige trusler. Det afslører et dokument fra Søværnskommandoen, som Berlingske har fået aktindsigt i hos Udenrigsministeriet. Under overskriften »advarsel om øget risiko i det sydlige Røde Hav og i Bab el-Mandeb-strædet« gør kommandoen adskillige medarbejdere i Mærsk opmærksom på farerne. »Den 16. november 2023 modtog danske myndigheder information om en mulig øget risiko for handelsskibsfart i det sydlige Røde Hav og Bab el-Mandeb-strædet for følgeskader i tilfælde af angreb på handelsskibe relateret til parterne i den nuværende konflikt i Israel/ Gaza. Risikoen er stadig til stede, og de danske myndigheder følger udviklingen og situationen,« lyder det. Ved angrebet 14. december havde et missil kurs mod skibet »Maersk Gibraltar«, men ramte ikke. Besætningen blev kort efter rapporteret i sikkerhed. Houthi-bevægelsen, der har kontrol med store dele af det nordlige Yemen, tog kort efter skylden for angrebet. Den iranskstøttede oprørsbevægelse truede dengang med at angribe alle skibe med kurs mod Israel uanset skibenes nationalitet. Dagen efter blev endnu et containerskib angrebet, og det fik Mærsk til at indstille sejladsen i området. Det fik dog ikke problemerne til at ophøre, og få uger efter blev Mærsk udsat for et endnu mere alvorligt angreb, der beskrives i detaljer i dokumenterne fra Udenrigsministeriet. Amerikanske helikoptere kom til undsætning Containerskibet »Maersk Hangzhou« udsendte tidligt nytårsdag et nødkald, efter det var blevet ramt af et missil og efterfølgende blev forsøgt bordet af fire små både fra Houthi-bevægelsen. Besætningsmedlemmerne ombord på de små både affyrede håndvåben mod containerskibet og nåede inden for 20 meters afstand af skibet. Hensigten var angiveligt at komme om bord på containerskibet. Men efter nødkaldet kom to helikoptere fra det amerikanske militær til undsætning, beskrives det i dokumenterne fra Udenrigsministeriet, som Berlingske har fået aktindsigt i. »Mærsk-skibet havde bevæbnede vagter ombord, der besvarede ilden fra de fire angribende småbåde. I forbindelse med at helikoptere forsøgte at få kontakt til de fire både, blev de selv angrebet, hvorefter de besvarede ilden og sank 3 af 4 småbåde,« lyder det. Få dage efter meldte Mærsk ud i en pressemeddelelse, at man igen indstillede alle sejladser gennem Det Røde Hav på ubestemt tid. Den var ellers kort inden nytår blevet genoptaget, men det blev ændret af hensyn til besætningsmedlemmerne og lasten på skibene. »En undersøgelse af hændelsen er i gang, og vi vil fortsat standse al godsbevægelse gennem området, mens vi vurderer situationen, der konstant udvikler sig,« skrev Mærsk. Torsdag oplyste Mærsk i en børsmeddelelse, at forsyningskæderne fortsat er præget af uro i Det Røde Hav. Det får Mærsk til at opjustere sine forventninger til året. I stedet for et forventet driftsresultat på mellem en og tre milliarder dollar lyder den nye forventning på mellem tre og fem milliarder dollar. Eksplosioner tæt på Den konfliktfyldte situation fik allerede efter nytår containerrederierne til at sende fragten syd om Afrika. En længere, langsommere og mere besværlig rute. Det var også den vej, som varer blev sejlet, indtil Suezkanalen åbnede i 1869. Den godt 162 km lange passage mellem Det Røde Hav og Middelhavet ændrede alt, og i 2023 sejlede cirka 24.000 skibe gennem kanalen, hvilket betød, at omkring ti procent af verdenshandlen gik gennem passagen. I slutningen af januar undergik situationen i Rødehavet endnu en dramatisk udvikling. To skibe fra Mærsks datterselskab Maersk Line Limited blev forsøgt angrebet og rapporterede undervejs, at de så eksplosioner tæt på. Desuden blev et amerikansk krigsskib for første gang ramt direkte af Houthi-bevægelsen. Og et britiske olietankskib brød i brand efter et nyt missilangreb, som houthierne tog ansvaret for. I maj varslede topchefen for Mærsk, Vincent Clerc, at hvad der på et tidspunkt blev regnet for en kortere konflikt, er afløst af anderledes dystre forudsigelser. Han turde dengang slet ikke spå om, hvornår den iranskstøttede Houthi-bevægelse stopper med at sende missiler og droner mod vestlige handelsskibe, som ønsker at sejle ind i Rødehavet for at komme gennem Suezkanalen og ind i Middelhavet. »Sandsynligheden for, at vi stadig sejler syd om Afrika ved årsskiftet, er betydeligt større i dag, end den var for tre måneder siden,« sagde Vincent Clerc på et pressemøde i maj i anledning af virksomhedens regnskab for første kvartal. Berlingske har forsøgt at få et interview med Mærsk om advarslen fra Søværnskommandoen, men dette har ikke været muligt. I stedet har rederiet sendt et skriftligt svar. »A.P. Møller - Mærsk er løbende i dialog med danske og internationale myndigheder og tager højde for alle sikkerhedsvurderinger, ligesom vi også følger situationen tæt og indhenter tilgængelige efterretninger på området, hvilket vi kommunikerer til kunder og offentligheden. Alle beslutninger er blevet nøje overvejet og kun implementeret med sikkerheden for vores skibe, besætning og vores kunders last for øje,« skriver Mærsk. https://www.berlingske.dk/virksomheder/dokumenter-afsloerer-maersk-blev-advaret-af-myndighederne-flere-dage